Der stilles stadig større og større krav til os i hverdagen. Samfundet er blevet mere individualiseret, og der er øget fokus på, hvordan vi kan realisere os selv. Vi skal være gode til det hele, have lyst til det hele, og nå det hele. Og det gør os sårbare overfor stress.
En faktor, der spiller ind på stressniveauet, er den måde man vurderer egne ressourcer i forhold til de krav, der stilles til én. Men også når udfordringerne syntes meningsløse, eller der er særlige følelsesmæssige, psykiske eller sociale udfordringer, der skal tages hånd om, er risikoen større.
Stress er en naturlig reaktion på pres fra omverdenen. Og kortvarig stress er ikke farligt. Det kan derimod være farligt, hvis man udvikler en mere eller mindre permanent stress-tilstand. Når belastningerne bliver ved med at være store, og man aldrig får mulighed for eller giver sig selv lov til at komme i balance, slappe af og hvile, så vil kroppen hele tiden befinde sig i alarmberedskab.
Alle kan blive ramt af stress, men symptomerne kan variere en del fra person til person. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven, bliver anspændt eller får hovedpine. Andre får mere psykiske symptomer som tristhed eller angst. Atter andre får mere adfærdsmæssige symptomer som for eksempel hyperaktivitet eller søvnløshed.
Vi reagerer hver især med vores sæt af specifikke stresssymptomer, og symptomerne er tegn på, at der er noget galt, og at der er noget, som vi skal forholde os anderledes til eller lave om.
Se definitionen på “Stress” her
